Letlæsning del 4: Balancegang mellem lix og ens koncept

Del 4 ud af 4 om processen bag at skrive letlæsning.

Med letlæsning skal man hæfte for et særligt lix-tal i sidste ende.
Med andre ord, så skal sværhedsgraden i teksten stemme overens med aldersgruppen du skriver til 📝

"Lix niveauer"

Hvad er lix?

Lix er en forkortelse for læsbarhedsindeks 🧐
Det er en skala der giver et mål for en teksts læsbarhed.
Det består af:

  1. det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning.
  2. procentdelen af ord over seks bogstaver lange.

kilde: Wikipedia

Når vi snakker letlæsning er vi ude i et lix-tal på under 25 👀
Som referenceramme er Trinbyen-serien lix 18.

"Lix-tal i relation til klassetrin"

Hvordan finder man balancegangen mellem ens koncept & lix?

Hovedingredienserne er:

  • Stædighed
  • Tid
  • Ordnet.dk
  • En god lixberegner

I forhold til sidstnævnte anbefaler jeg denne lixberegner: https://tekstr.dk/app/
Den kan nemlig også se på lange sætninger, foruden lange ord 🙀

Helt lav praktisk, så tilgår jeg processen at lixe mit manus således:

1) Jeg skriver første udkast uden at tænke på lix. Her skal kreativiteten være i førersædet & skal ikke bremses af ordenes længde ✨

Selvfølgelig så kan jeg mærke med adskillige letlæsningsbøger i bagagen, at jeg helt automatisk har et arsenal af kortere ord jeg kan finde frem, men det er selvfølgelig ikke gældende med alt 😅

2) Et af mine redigeringstrin er netop at lixe min tekst.
Så indsætter jeg først hele manus i ovenstående lixberegner & får et endeligt tal ud. Så har jeg en fornemmelse af hvad udgangspunktet er & hvor målet er 🏆

3) Herefter indsætter jeg kapitlerne enkeltvis.
Jeg ser hvilke lange ord beregneren finder & slår dem op på ordnet.dk får at lede efter kortere synonymer.
Det kan ikke altid lade sig gøre, men det handler ikke om at ændre alt, men bare nok til du ramme dit lix-tal 💪

Som opløftning kan jeg afsløre, at enkelte kapitler i Trinbyen-serien har været så højt som lix 26 & så tager det altså et par runder at ramme lix 18 🤣

4) Efter at have været alle kapitlerne igennem så indsætter jeg hele manus i lixberegneren igen for at se om jeg er nået i mål 🎉
Hvis ikke så får kapitlerne lige en runde mere 😅

Læs Trinbyen-serien for et praktisk eksempel på at opnå balancegang mellem lix og dit plot og world building ❤